House of Vision: Tagkonstruktionen er nu tæt!

En ny milepæl er nået i byggeriet af vores hovedkontor – House of Vision: Tagkonstruktionen er nu tæt!
Traditionen tro blev der afholdt rejsegilde for de involverede håndværkere, bygherre og arkitekter. Det markerer overgangen fra den rå byggefase til den indvendige aptering – altså arbejdet med de indvendige elementer.
Samtidig er skalmuringen gået i gang, og vi tør godt love, at det bliver flot! De mørke mursten kommer til at pryde facaden på både administrationsbygningen og showroomet.
Det er spændende at følge byggeriet tæt, og vi glæder os alle til at flytte ind i vores kommende House of Vision.