Established 1963

Established 1963

Schou har siden sin spæde start i 1963 været drevet af
ambitioner. De ambitioner er absolut ikke blevet mindre,
og vi vækster fortsat år for år. Tag med tilbage, og få
et indblik i de mange spændende trin på vores rejse.



Vores historie

Virksomheden har siden sin spæde start i 1963 været drevet af ambitioner.
De ambitioner er absolut ikke blevet mindre, og så sent som i 2018 overtog vi
den svenske virksomhed Interstil Interior, og styrkede dermed virksomhedens
positive udvikling og position.

 

2025 

Schou familien køber den del af firmaet tilbage, som blev solgt til Lars Larsen Group i 2017 og har nu 100% ejerskab af firmaet - en stor milepæl for Schou. 

Schou opkøber firmaet Copenhagen Republic ApS, og Schou styrker dermed Tekstil og Interiør forretningen yderligere. 

Schou køber aktiviteterne i HF.

__________ 

2023

Det topmoderne lager Vision Park med 100.000 m2 lager og et højlager på 42 m2 står færdigt. Byggeriet har opnået de prestigefyldte DGNB Gold-certificerings-standarder.

__________ 

2022

Det første spadestik til vores nye lager- og logistikcenter, Vision Park, er taget. Lageret bliver Danmarks største lager i ét plan, og på taget placeres ca. 12.600 m2 solceller, der skal levere strøm til driften af lageret.  

__________ 

2021

Schou opkøber aktiemajoriteten i mindre dansk firma ved navn New Cape Denmark, der er specialiseret i handel med Sydafrika og skal bane vejen for salg af vores produkter i Sydafrika

__________ 

2019

Schou overtager tekstilfirmaet An-Tex, og navnet ændres til Schou Textile. Firmaet har speciale i håndklæder og sengesæt til store detailkæder.

__________ 

2018
HP Schou skifter i forbindelse med ejerskiftet til Schou Holding A/S også navn til Schou.
Godt købmandskab er nøgleord for begge aktionærer og dermed for Schou som
virksomhed. For at styrke den positive udvikling overtager Schou svenske Interstil
Interior og deres store sortiment inden for boligindretning.   

__________ 

2017
HP Schou står over for et ejerskifte. De nye ejere er det danske selskab
Schou Holding A/S. Virksomheden er således tilbage hos den tidligere ejer
Jørgen Schou, som nu er hovedaktionær, og med Lars Larsen som
mindretalsaktionær.

__________ 

2016
Dette bliver året hvor vi åbner et 3000 m2 stort showroom i Kina. Vi har ligeledes
kontor i Kina, hvorfra vi importerer et næsten uendeligt antal skaffevarer, til netop
de kunder, der ønsker en speciel vare.

__________ 

2011
Tiden er kommet til for alvor at fusionere. Der bliver bygget et stort kontor i
Kolding, hvor alle de administrative funktioner flyttes under samme tag.
Ligeledes er der i det nybyggede kontor et showroom på 2000 m2, som gør 
det muligt at se og fornemme produkterne.

__________ 

2008
Allerede kort tid efter udvides der igen, da norske Osjord A/S opkøbes. Det viste
sig at være en god investering, da omsætningen rammer DKK 1 mia. HP Schou
har vokseværk, og overtages af Asko Aktieselskab.

__________ 

2007
Begge virksomhedsejere beslutter sig for at sælge, og de opkøbes således af
Dansk Generationsskifte Kapital, som etablerer HP Schou.

_________ 

1989
I en lille lagerhal i Børkop etablerede værktøjsgrossisten Hans Roed Pedersen
sig med H.P. værktøj. Han kombinerede skandinavernes lyst til at ”gøre det selv”
med værktøj i en prisklasse, hvor folk følte, at de gjorde en god handel.
__________ 

1963
Det hele startede i 1963, da købmanden Andreas Schou grundlagde Schou
isenkram. Over de næste mange år blomstrer virksomheden, og i 1991 blev
familievirksomheden overdraget til sønnen Jørgen Schou.
__________