Et legendarisk 45 års jubilæum
Vi fejrede for nylig med stor stolthed et legendarisk jubilæum; nemlig Jørn Busch´s 45 års hos Schou. Han har nemlig været med hele vejen fra den spæde start, og er stadig en meget vigtig del af vores team.
Da Jørn startede i vores indkøbsafdeling i Vamdrup i år 1976, bestod den af 2 personer inklusiv ham selv. Meget er sket siden, og Jørn har været en stor del af vores rejse til de 305 medarbejdere, vi er i dag.
I sit arbejde er Jørn altid gået forrest og vist hvordan en pris skal forhandles på plads, og har igennem årene haft roller som blandt andet indkøbschef og Key Account Manager. Han er derfor også uden tvivl den medarbejder, som har haft flest rejsedage og forhandlinger med både kunder og leverandører i Fjernøsten.
Jørn er med sin erfaring, personlighed og store viden om Schous udvikling og historie en kæmpe ressource og højt værdsat medarbejder.
Stort tillykke med jubilæet!