Halit fejrer 25-års jubilæum 🎉

Halit fejrer 25-års jubilæum 🎉

Hos Schou har vi efterhånden en hel del jubilarer, der har været en del af virksomheden i rigtig, RIGTIG mange år. Denne gang fejrer vi Halit Jaha, som nu kan markere hele 25 år hos os! 🙌

Halit kom til Danmark på grund af krigen i Kosovo og blev indkvarteret på Brejning flygtningecenter. Han begyndte i aktivering hos HP Værktøj (nuværende Schou) sammen med andre flygtninge, hvorefter blev han fastansat. I dag – 25 år senere – finder man ham stadig storsmilende på vores lager.

Halits kendetegn er hans altid gode humør og et smil, der er næsten lige så bredt som han er høj. Lagerchef Michael Larsen beskriver Halit som meget pligtopfyldende og arbejdsom – en betænksom og glad mand, der er yderst vellidt og en rigtig god kollega. Vi er meget glade for, at han er en del af holdet.

Og noget, Halit selv er særligt stolt af (og det forstår vi godt): I løbet af de 25 år har han haft under to ugers sygefravær – noget han ikke undlader at nævne med et glimt i øjet 😊

Halit bor i Børkop med sin kone og deres tre børn. Da lageret tidligere lå i Børkop, nød han den korte afstand til arbejde – blot et par kilometer. Selvom turen til arbejdet er blevet længere efter flytningen til Vision Park, gør de nye, moderne faciliteter det hele værd.

Jubilæet blev fejret med morgenmad og kagemand for hele lageret, og den 2. maj markerer vi det officielt med en reception, hvor både familie og nuværende samt tidligere kolleger deltager.

Stort tillykke, Halit!