Vi fejrer Kims 25-års jubilæum
Kim Bergstedt kan i denne uge fejre sit 25-års jubilæum hos Schou. Han startede samme sted hvor han arbejder nu, på lageret i Børkop og det var klart for ham allerede dengang, at der var 2 ting som var de absolut vigtigste: Kunden og kammeratskabet.
Kim startede i varemodtagelsen, hvor han modtog varer, registrerede varer og kørte på plads. Derefter kom han i containerafdelingen, hvor Kim fortæller, at det kunne blive så koldt at kuglepennen ikke ville skrive, når de skulle udfylde pluksedlerne.
I dag går Kim og hygger sig med at servicere lagerets mange maskiner og trucks, står for det farlige gods, og er samtidig lagerets sikkerhedsrepræsentant. Han siger selv, at det stadig er kammeratskabet og kunden, som er det vigtigste for ham, og det virker til det hører sammen. Det er nemlig sammen, at de kan løfte i flok og få hele logistikken til at gå op, så alle er glade og tilfredse. Det er da også derfor Kim har valgt at blive så længe.
De har dog for længst smidt kuglepen og plukliste til side for mere moderne løsninger, men motivationen er stadig lige så stærk efter 25 år.
Vi ønsker stort tillykke med jubilæet, og glæder os til mange flere års samarbejde.