Fangerne på Fortet. Bare med lidt mere Schou-sportsånd. 💪
Til årets sommerfest fik vi både luftet benene, konkurrencegenet og vores nye Schou-sportstøj fra FUSION.
Temaet var Fangerne på Fortet, og kollegaer fra hele virksomheden blev delt op i hold på tværs af afdelinger. Så var scenen sat til samarbejde, grin, strategi, lidt sund konkurrence og måske også et par øjeblikke, hvor man opdagede, at balance, overblik og hurtige beslutninger er nemmere sagt end gjort.
Når man pludselig står på hold med kollegaer, man ikke arbejder sammen med til daglig. Når der bliver heppet, hjulpet og grinet på kryds og tværs. Og når fællesskabet får lov at fylde lidt mere end kalenderen. Så ser man hvorfor vi lykkes sammen.
Efter dagens udfordringer sluttede vi af med en god fest, god mad, stand-up og dans ud på natten.
Tak til alle, der var med til at gøre dagen sjov, aktiv og fuld af god energi.