Susanne Nielsen, Supply Chain Planner – 30-års jubilæum

Susanne Nielsen, Supply Chain Planner – 30-års jubilæum

I sidste uge fejrede vi 30-års jubilæum for en sand kulturbærer for Schou – Susanne Nielsen, der startede som indkøbscontroller i 1995 og blev senere en fast del af Supply.

”Susanne er en medarbejder, der altid har styr på sine ting. Hun har spillet en nøglerolle i en lang række vigtige initiativer. Hun var blandt andet med til at styre de første containere ind i Sydafrika, da vi startede op der. Hun har haft en central rolle i opsætningen af vores nye ERP-system i Supply. Og hun har for nylig været med til at implementere AI i samarbejde med IT,” fortæller Asp Ravn Diget, Supply Chain Manager, og fortsætter:

”Hun har også styr på alle andre processer i Schou og besidder et helhedsoverblik, der gør hende helt unik til at forstå forretningen i alle dens aspekter og kan bidrage til, at hjulene kører den rigtige vej. Vi er også heldige at have hende som en stærk forhandler over for leverandører, som giver Schou mange fordele.”

Hjerteligt tillykke med dit 30-års jubilæum, Susanne! Du er en vellidt kollega og altid klar på at skabe en god stemning, både til Schou-festerne og på kontoret.

Din indsats, seriøsitet, gode humør og loyalitet gennem tre årtier er uvurderlig for Schou. Vi ser frem til mange flere gode år sammen.